Modsat mange andre software- og IT-udbydere har vi vores eget datacenter. Det betyder at vi køber en række programmer og IT-systemer, som vi selv ejer. Disse er placeret fysisk hos os selv. Vi gemmer ingen data i ”skyen” hos en Cloududbyder, men gemmer data på egne servere, både forretningsdata og persondata. Denne løsning kaldes ”on-premise” og det betyder at alle data bliver hos os. Vi administrerer selv vores servere på vores egen lokation.
I forhold til GDPR minimerer vi risiko for at data bliver kompromitteret. Vi overfører eller videregiver ikke persondata til 3. parter og underdatabehandlere. Hermed er vi udover problemstillingen med et lovligt overførselsgrundlag og mistanken om at databehandlere anvender data til egne formål mv.
Af hensyn til datasikkerhed har vi dog en backup funktion som en cloudløsning. Det er stillestående data, der ikke behandles udover selve opbevaringen.